Græsplejerobotter – 3 drivere og en showstopper

Udgivet den

Græsplejerobotter – 3 drivere og en showstopper

Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering.

Men der er primært 3 drivere og 1 showstopper!

3 drivere og 1 showstopper

At passe grønne arealer skifter i disse år fra at være manuelt arbejde til at blive delvis automatiseret. De mennesker der i går var beskæftiget med at gå efter en græsslåmaskine eller styre en traktor vil opleve at de i morgen vil få nye opgaver. Det stiller krav til den ansvarlige leder om at udvikle organisationen så den passer til den nye virkelighed.

Idag er robotter til græspleje meget mere end automatisk græsslåning, og funktioner som opkridtning af baner, pleje af kunstgræs, opsamling af golfbolde og inspektion af grønne arealer er igang med en automatisering.

Men der er primært 3 drivere og 1 showstopper!

Lad os først se på de 3 drivere.

I bund og grund er der 3 områder en leder bliver målt på idag.

  • Økonomi – kan det betale sig at automatisere

Det har vist sig at være noget sværere at beregne dette end vi troede for år tilbage. Leverandørerene er flinke til at give regneeksempler til driftscheferne, og mange har også regnet sig frem til resultater. Det er dog tit meget mere komplekst end blot arealbehov kontra maskinepris.

  • Medarbejdernes trivsel

At arbejde indenfor det grønne område er tit forbundet med hårdt fysisk arbejde og en høj grad af ensidigt gentaget arbejde. Kan man undgå dette, betyder det bedre personlig trivsel for den enkelte og en besparelse i sygdom.

  • Miljøets påvirkning samt biodiversiteten

Dette er den nye dreng i klassen, men området vokser helt vildt, da regeringens målsætning ger om at spare CO2 og generelt forbedre miljøet drysser ned gennem de offentlige forvaltninger og skaber krav om miljøgevinst ude ved den enkelte driftschef.

Det er en spændende forandring, der skaber en kompleks hverdag, men også mange nye muligheder. Men forandringen kræver også, at man har en klar strategi på området. (se HER hvis vi skal hjælpe med en strategi workshop)

Showstopperen er lovgiving.

Den danske lovgivning er håbløs bag teknologien indenfor græspleje. Kort sagt så må du gerne køre med autonome køretøjer hvis de er hegnet ind, enten i din private have, eller bag hegn på et offentlig areal.

Kører du derimod med en robot på et areal hvor færdselsloven gælder, så skal du først indhente en særlig tilladelse fra færdselsstyrelsen. Det er meget sjældent det sker, og faktisk gik man ved sidste lovændring fra at være lovløs, til at være lovbryder (men dog i god tro). Området er vanskeligt at overskue og til statens forsvar skal det siges at de nu er begyndt at rykke på at få implementeret en lovgivning og dialog møder der er til at forstå.

Kommuner og Dansk Golf Union i samarbejde om videnudveksling siden 2018

Idag er en række kommer gået sammen om at udbrede den viden og erfaring der findes overalt. Vi kalder det robotter til græspleje netværket. Du kan læse mere her. Se herunder for at se hvem der er med.

Du kan bestille Maybe Robotics til at holde et oplæg om dette. Læs mere HER

Odense Kommune, Digitalisering og droner

Udgivet den

Odense Kommune, Digitalisering og droner

Odense ser ind i en dagsorden hvor der skal findes mindst 350 stillinger gennem teknologi og automatisering. Ikke fordi de elsker teknologi, men simpelthen fordi arbejdskraften ikke findes nogen steder.

Odense Kommune, digitalisering og droner

Den anden dag var der event i Odense lufthavn, og er du ikke fra Fyn af, så vil du nok tænke, –  i hvilken lufthavn ? – men ja – der ligger en lille fin lufthavn nordvest for Odense, der engang imellem har noget charter turisme, men ellers slår sig stort op på droner.

Droner og digitalisering var også temaet for dagen, men det mest opmuntrende oplæg kom fra Odense kommune og deres kontorchef for digitalisering.

Fra industriby til noget andet

Odense kommune har haft en svær overgang fra industri by i sidste århundrede og så over en ørkenvanding i 90’erne og op i nullerne, hvor der sågar var et udtryk opkaldt efter byen “Nu går der Odense i den”. Forstået på den måde, at man havde en god ide, men det blev aldrig rigtig til noget, for der var altid noget der var galt. Næsten helt som i HC Andersens eventyr. Eventyrdigteren var også nævnt altid, og aldrig skete der noget. 

 Nu stod vi så der i HC Andersen lufthavn og hørte på kontorchefen for digitalisering, der fortalte om hvordan kommunen sætter kerneopgaven først og bruger teknologien når der er behov. Og ikke kun for teknologiens skyld. Elementært kære Watson, vil du nok sige, men hvor har vi set mange projekter med teknologi bare for teknologiens skyld. Lad os håbe at dette er et startskud til en ny dagsorden, hvor alle ser på kerneopgaven og mindre på fascinationen af teknologi.

350 stillinger skal findes gennem automatisering

Odense ser ind i en dagsorden hvor der skal findes mindst 350 stillinger gennem teknologi og automatisering. Ikke fordi de elsker teknologi, men simpelthen fordi arbejdskraften ikke findes nogen steder. Det er faktisk 700 stillinger de skal finde pga den demografiske udvikling, men halvdelen vurderes altså at kunne findes med almindelig rekruttering. 

Kommunen skal nu igang med at finde vejen derhen. Det bliver sindssygt spændende at følge, for det vil åbne op for en række mulige samarbejder for danske virksomheder der har velfærdsteknologi som forretning. 

Internationalt er der kolossalt stort potentiale

Vi har talt teknologiudvikling og velfærdsteknologi siden 2010. Den demografiske udvikling med færre børnefødsler, er det der driver udviklingen. Særligt i Japan er dette et kolossalt problem, og firmaer som Toyota, Honda, Sony, Panasonic og mange flere har lavet særskilte virksomheder, der udvikler dette. Verden går fra at være befolket af 8 mia. mennesker idag, til 10 mia om 20 år, og demografikurven ændrer sig med lynets hast. 

Mulighederne er store, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.

Kontakt os her

Vejen til et ”Blue Ocean”

Udgivet den

Vejen til et ”Blue Ocean”

I 2005 var jeg så heldig at komme ind i et helt unikt miljø. Et miljø hvor der var højt til loftet, og hvor jeg var omgivet af visionære mennesker der ville ændre en branche. Vi taler her om en flok mennesker omkring det daværende . . .

Vejen til et ”Blue Ocean”

I 2005 var jeg så heldig at komme ind i et helt unikt miljø. Et miljø hvor der var højt til loftet, og hvor jeg var omgivet af visionære mennesker der ville ændre en branche. Vi taler her om en flok mennesker omkring det daværende Odense universitet, der var tossede nok til at tro på at man kunne skabe en robotklynge omkring universitetet.

Vores metode for at skabe robotklyngen var ikke skrevet ned, men vi vidste det alle. Vi måtte skubbe en hulens masse teknologiprojekter i gang for at skubbe til en teknologisk udvikling der dengang var gået i stå.

Fra Blue Ocean Strategy til ACTION

Før vi kunne dette måtte vi skaffe finansiering til projekterne og på det tidspunkt blev højteknologifonden stiftet, og med den og styrelsen for forskning og Innovation havde vi 2 trofaste følgesvende de første mange år. Den dag i dag bruges innovationsfonden til at skubbe på lignede teknologiprocesser og endda stadig med stor succes til gavn for virksomheder, universiteter og Danmark.

Igennem de første år fra 2005-2012 kørte vi altså en række projekter for at skubbe til en teknologisk udvikling. Det nu så kendte Universal Robots var med i de første år, og har tit udtalt at disse projekter gav rygstød til teknologisk og finansielt at kunne hoppe over den berømte dødens gab indenfor teknologiprojekter med universiteter, altså der hvor universitetet stopper og før de kommercielle tør satse.

I dag kan vi se tilbage på en række projekter og for nylig blev endnu et projekt realiseret på Aalborg sygehus med LT Automation og Intelligent system som tovholder på den intelligente forsendelses kasse hvor robotter ompakker blodprøver fra praktiserende læge til sygehus. Endnu et skoleeksempel på innovation fra brugerdreven efterspørgsel på Aalborg sygehus, til kommercielt produkt der kan sælges i hele verden.

Robotbranchen er plastret til med lignende eksempler og selvom vi hører mest om de store kioskbaskere som Universal Robots og Mobile Industrial Robots, så kan vi andre der går under radaren rapportere at metoden om at udvikle nye blå oceaner gennem partnerskaber med mennesker man ikke nødvendigvis møder til daglig virker efter hensigten.

Sidder man som privat virksomhed og skimter efter et ”blue ocean”, skulle man tage at hoppe på den vogn når der skal startes nye forretningsområder. Det er ikke altid den mest lige vej, og tit er den fyldt med snubletråde, men når man når derhen, kan man til gengæld stå og se ud over et dejligt ”blue ocean”.

Tilpas jeres forretning til fremtiden

Maybe Robotics hjælper ambitiøse virksomheder og statlige organisationer med at bruge robotteknologi som vækststrategi. Måske er det også den rette vej for jer.

Du kan læse mere om via linket nedenfor