Odense Kommune, Digitalisering og droner

Odense Kommune, Digitalisering og droner

Odense ser ind i en dagsorden hvor der skal findes mindst 350 stillinger gennem teknologi og automatisering. Ikke fordi de elsker teknologi, men simpelthen fordi arbejdskraften ikke findes nogen steder.

Odense Kommune, digitalisering og droner

Den anden dag var der event i Odense lufthavn, og er du ikke fra Fyn af, så vil du nok tænke, –  i hvilken lufthavn ? – men ja – der ligger en lille fin lufthavn nordvest for Odense, der engang imellem har noget charter turisme, men ellers slår sig stort op på droner.

Droner og digitalisering var også temaet for dagen, men det mest opmuntrende oplæg kom fra Odense kommune og deres kontorchef for digitalisering.

Fra industriby til noget andet

Odense kommune har haft en svær overgang fra industri by i sidste århundrede og så over en ørkenvanding i 90’erne og op i nullerne, hvor der sågar var et udtryk opkaldt efter byen “Nu går der Odense i den”. Forstået på den måde, at man havde en god ide, men det blev aldrig rigtig til noget, for der var altid noget der var galt. Næsten helt som i HC Andersens eventyr. Eventyrdigteren var også nævnt altid, og aldrig skete der noget. 

 Nu stod vi så der i HC Andersen lufthavn og hørte på kontorchefen for digitalisering, der fortalte om hvordan kommunen sætter kerneopgaven først og bruger teknologien når der er behov. Og ikke kun for teknologiens skyld. Elementært kære Watson, vil du nok sige, men hvor har vi set mange projekter med teknologi bare for teknologiens skyld. Lad os håbe at dette er et startskud til en ny dagsorden, hvor alle ser på kerneopgaven og mindre på fascinationen af teknologi.

350 stillinger skal findes gennem automatisering

Odense ser ind i en dagsorden hvor der skal findes mindst 350 stillinger gennem teknologi og automatisering. Ikke fordi de elsker teknologi, men simpelthen fordi arbejdskraften ikke findes nogen steder. Det er faktisk 700 stillinger de skal finde pga den demografiske udvikling, men halvdelen vurderes altså at kunne findes med almindelig rekruttering. 

Kommunen skal nu igang med at finde vejen derhen. Det bliver sindssygt spændende at følge, for det vil åbne op for en række mulige samarbejder for danske virksomheder der har velfærdsteknologi som forretning. 

Internationalt er der kolossalt stort potentiale

Vi har talt teknologiudvikling og velfærdsteknologi siden 2010. Den demografiske udvikling med færre børnefødsler, er det der driver udviklingen. Særligt i Japan er dette et kolossalt problem, og firmaer som Toyota, Honda, Sony, Panasonic og mange flere har lavet særskilte virksomheder, der udvikler dette. Verden går fra at være befolket af 8 mia. mennesker idag, til 10 mia om 20 år, og demografikurven ændrer sig med lynets hast. 

Mulighederne er store, og du er meget velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.

Kontakt os her