Robotter til transport
Selv i små virksomheder bruges utrolig meget tid på at transportere ting fra A til B. En transport der idag stort set gøres manuelt, men som med fordel kan gøres af mobile robotter. Den automatiske transport med robotter kan for eksempel være færdigvarer, halvfabrikata og rå-emner i industrien.
Deltag i dette netværk for at sikre en succesfuld implementering af din næste robot.

Formål
Transport af emner binder utrolig mange arbejdstimer og dermed er det en af de helt åbenlyse steder at hente besparelser. Men oven i det kan transport med robotter afhjælpe ensidigt gentaget arbejde og dermed frigøre menneskelige ressourcer til andre mere spændende ting. Udover dette er teknologien ved at være moden, og derfor klar til udbredelse.
Målgruppe
Logistikfolk, produktionschefer eller andre der arbejder med indendørs mobil logistik.


Udbytte
Efter blot 4 moduler har man fået et overblik over robotter til transport. Specifikt har man bagefter
- Viden om markedet generel og teknologioverblik.
- Indblik i priser på robotter i relation til kvalitet, ydeevne og holdbarhed.
- Viden om flådestyring, og hvordan robotter bruges i udlandet
- Høstet erfaringer fra andre i lignende situation.
Indhold
Modul 1 – Opstart
Kort om robotter generelt inkl. robotter til logistik og Industri 4.0, hvor langt er vi i Danmark, deltagernes erfaring, oplæg fra 2 slutbrugere samt diskussion om fordele og ulemper.
Modul 2 – Teknologi overblik
Mobilerobotter, herunder navigation, og sikkerhed. Tilhørende teknologi og montering, leverandøroverblik.
Modul 3 – Pris og indkøb af robotter
Hvad kan bedst betale sig – pris kontra ydeevne, pris kontra holdbarhed, deltagernes erfaring.
Modul 4 – Udlandet
Hvordan ser resten af verden ud mht. brug af logistikrobotter. Oplæg fra udlandet. Flådestyring, Afslutning af forløb med indholds opsamling og erfaringsopsamling.
TID
- datoer ikke annonceret
STED
Vores arrangementer er typisk ude i virksomhederne, så vi tilegner os en så praktisk orienteret tilgang som overhovedet muligt. De 4 møder ligger spredt geografisk i Danmark
TOVHOLDER
Bjarke Falk Nielsen
Mail: Bjarke@mayberobotics.dk
Tlf: +45 2119 4797
Østerbro 4, 5690 Tommerup
PRIS
Netværket ”Robotter til transport” koster kun 5.600 kr. i alt eks. moms om året – uden yderligere brugerbetaling. Beløbet faktureres samlet og svarer til, at du investerer 14 kr. om dagen.